Undervisning
og foredrag
Selvom jeg bor i USA kommer jeg gerne til Danmark og holder foredrag, hvis jeg kan samle flere sammen ad gangen.
Foredrag med udgangspunkt i forfatterskabet:
I mine romaner er familien og slægtskabet et grænseløst rum, hvor forventninger, adfærd, grænser og kærlighedsforståelse ofte forvaltes helt anderledes end personerne ville gøre det ude i verden.
Hvordan skal vi forstå kærligheden i familien? Hvordan navigerer vi i de krav et slægtskab stiller til os?
Jeg kommer også til at tale om, hvorfor vi fascineres af familiefortællinger, og om had det betyder at skrive på hovedstolen.
Rollen som pårørende og overlevende er ofte at være den, der skaber den sammenhængende fortælling og bærer den videre. Alle mine tre romaner fortælles med den pårørendes stemme. Både den pårørende til de kræftramte forældre og den pårørende søster til broren, der er er misbruger.
Med udgangspunkt i forfatterskabet fortælles om rollen som pårørende og om sorgen og dens følgevirkninger. De fremmødte opfordres til at dele egne erfaringer, hvis de har lyst.
USA lige nu:
Jeg har siden 2021 været bosat i USA, og jeg lever og ånder den amerikanske virkelighed dag ud og dag ind. Foredraget taget pulsen på det store, vidtforgrenede land lige nu og har især fokus på de historier, der ikke altid når de danske medier.
Foredraget gør op med stereotype forestillinger om landet, som de fleste har en holdning til og vil forsøge at give nye perspektiver. Og så er der selvfølgelig det altoverskyggende spørgsmål: Hvem tror vi kommer til at vinde valget i 2024.
Undervisning:
Jeg har siden 2020 løbende undervist i kreativ skrivning og i at skrive med den personlige historie som udgangspunkt. Hold øje med siden for nye kurser, og kontakt mig gerne, hvis du ønsker at jeg kommer ud og underviser/underviser et forløb på Zoom.